Mette Kolpen og Peter Østrup Jensen sammen med to bachelor-studerende fra DTU, Peter Alexander Vistar Gade og Terkel Bo Olsen, der skriver BSc-projekt om biofilm. De står i laboratoriet på Rigshospitalet ved kammeret til forberedelse af iltfrie prøver.

Ilt under tryk øger virkningen af antibiotika

mandag 06 feb 17

Kontakt

Thomas Sams
Gruppeleder for Biomedical Engineering, Lektor, PhD
DTU Elektro
45 25 57 25

Kontakt

Kaj-Åge Henneberg
Lektor
DTU Elektro
45 25 39 05

Kontakt

Peter Østrup Jensen, lektor
peter.oestrup.jensen@regionh.dk

Mette Kolpen, Postdoc
mette.kolpen@regionh.dk

Ny forskning fra DTU Elektro vil betyde en forlængelse af levetiden for kroniske patienter med cystisk fibrose, ligesom det vil udskyde tidspunktet for udskiftning af kunstige hofter og knæ.

I samarbejde med Rigshospitalet og KU har Thomas Sams, leder af DTUs Biomedical Engineering, gennemført en række laboratorieforsøg om antibiotikas virkning på biofilm. Biofilm ligger i det ”snask”, der dannes i kroppen i forbindelse med en betændelsestilstand – og som vi alle kender fra sår på knæ, hænder osv. 

”Betændelsestilstande bekæmpes normalt af kroppens eget immunforsvar. Men biofilmen bliver permanent for nogle patienter – og skal derfor bekæmpes med antibiotika. Det gælder eksempelvis for patienter med cystisk fibrose, hvis lunger ikke er i stand til at rense sig selv. Også ved indoperation af eksempelvis en kunstig hofte, knæ eller tand, dannes der med tiden biofilm på overfladen af implantatet, som kroppen ikke selv kan bekæmpe” forklarer Thomas Sams.

Antibiotika virker bedre sammen med ilt og tryk 
Forskningen sker i et samarbejde mellem Thomas Sams og Kaj-Åge Henneberg fra DTUs Biomedical Engineering samt Peter Østrup Jensen og Mette Kolpen, fra Rigshospitalet og Københavns Universitet. Forskerne har gennemført en række laboratorieforsøg for at få viden om, hvor godt forskellige typer antibiotika optages i biofilmen – og dermed kan bidrage til at nedkæmpe bakterierne. Forsøgene har omfattet tilsætning af et tredje stof for at undersøge, om det fremmer optagelsen. Her har det vist sig, at en behandling med antibiotika har større effekt, hvis den kombineres med ren ilt og under tryk. Det skyldes formentlig, at nogle antibiotika virker bedst i forbindelse med celledeling i biofilmen, som kan fremmes ved hjælp af iltbehandling.

”Vi har endnu ikke fundet ud af, hvordan timingen af behandlingerne er bedst. Men lige nu tyder det på, at patienterne optimalt skal have iltbehandling en time før indtagelse af antibiotika. Det skal vi dog have gennemført en nærmere afdækning af, før vi kan sige noget sikkert”, siger Thomas Sams.

”Virkningen af at bringe patienten under tryk skal også undersøges nærmere, men det er straks mere kompliceret, da det eksempelvis hindrer hurtig indgriben fra det sundhedsfaglige personale, hvis patienten fx får det dårligt i løbet af behandlingen. Man kommer ikke bare lige ud af et trykkammer, hvor trykket svarer til at dykke 18 meter”.

Den nye forskning er væsentlig, fordi den kan bidrage til at forlænge levetiden for patienter med cystisk fibrose flere år – ligesom levetiden for kunstige implantater vil øges. Dermed vil det vare længere tid, før patienter er nødt til at blive opereret igen og få eksempelvis endnu en ny kunstig hofte. 

”Vi håber derfor, at vores forskning inden længe vil føre til et gennembrud, da det vil have stor betydning for livskvalitet og sygdomsforløb. Både for en gruppe kroniske patienter og for de mange, særligt ældre, der hvert år må have udskiftet en kunstig hofte, knæ eller tand”, slutter Thomas Sams.   

Fakta

Der er cirka 450 danskere med den arvelige sygdom cystisk fibrose. 
Hvert år fødes 15 børn med sygdommen.

I Danmark foretages årligt:

  • ca. 8.000 operationer med kunstig hofte
  • ca. 7.500 operationer med kunstigt knæ

 

I hele verden indsættes årligt omkring 10 mio. kunstige tænder.