Demokratiseret teknologi har forvandlet DTU Robocup

tirsdag 18 apr 17
|

Kontakt

Ole Ravn
Lektor, Gruppeleder, Studieleder
DTU Elektro
45 25 35 60

Robocup afspejler teknologiudvikling

Siden 1997 er kravene til robotterne blevet skærpet i takt med de tekniske muligheder.

1997 Følge hvid streg på jorden. Bevæge sig op/ned af trappe. Bevæge sig i både naturligt og kunstigt lys.

1998 Bevæge sig med mindst 1 km/t. 2000 Point for at køre stærkt. Bevæge sig igennem bevægelig port, når porten er åben.

2006 Tage en bold og aflevere den i et hul.

2014 Genkende to bøger og skubbe til dem, så de falder ned.

2017 Genkende små figurer af forskellige former (trekant, cirkel osv.) og skubbe dem til et bestemt punkt.

DTU Robocup 2017

DTU RoboCup åbner for testkørsler for de tilmeldte 10. april. Kvalifikationsrunden er onsdag 19. april kl. 13.00, og finalen er 20. april kl. 10. Det hele finder sted i biblioteket bygning 101 på Lyngby Campus.
I år kan DTU RoboCup fejre 20 års jubilæum. På de to årtier er teknologien blevet så tilgængelig, at selv en talentfuld 14-årig kan give ingeniørstuderende baghjul.

Af Mie Borggreen Winther

Den hvide robotbil James blev i 1997 den allerførste vinder af DTU RoboCup. Med sine seks store gummihjul og en platinblond Barbiedukke i førersædet rullede den selvsikkert i mål og startede den røde sirene, som markerede det.

Indgangspartiet i bygning 101 var for en enkelt dag forvandlet til en forhindringsbane, der med en bred hvid streg på de grå fliser angav den rute, de programmerede robotbiler skulle følge. Når først deltagerne havde sluppet bilerne, var det alene op til robotternes programmering at finde i mål.

For 20 år siden var banen simpel sammenlignet med i dag. Dengang kunne robotterne nøjes med en tur gennem porte, ned ad en handicap-rampe og kørsel i slalom og i cirkler. I dag er der mange flere udfordringer at løse undervejs.

"Når der et år er en deltager, som tager alle pointene, laver vi en ny udfordring til banen året efter," fortæller Ole Ravn, lektor på DTU Elektro og ansvarlig for afviklingen af DTU RoboCup.

Således er det gået til, at udfordringerne i DTU RoboCup 2017 er strammet, så robotterne også skal håndtere forskellige typer underlag, en guillotineport, en rampe, et plateau, en trappe og en vippe. For ikke at glemme at robotterne også skal manøvrere en golfbold i hul, forcere døre, spille kryds og bolle og køre ræs. Derudover er der en løbsk robot at tage sig i agt for, en sirene, der skal aktiveres, og et 180-graders sving gennem en port på en rampe, der også lige skal klares. Gisp.

Der er med andre ord kommet rigeligt med udfordringer undervejs. Det er dog ikke et krav, at alle forhindringerne skal gennemføres, og deltagerne bestemmer også selv rækkefølgen med undtagelse af guillotinen og målet.

Overmenneskelig tværfaglighed

På trods af at banens omfang er blevet større og forhindringerne flere, er der ingen tvivl om, at konkurrencen er blevet mere tilgængelig og folkelig, hvis man spørger Anders Stengaard Sørensen, som i dag er lektor i robotteknologi på Syddansk Universitet. I 1997 var han kandidatstuderende i datateknologi samme sted, da han som holdkaptajn for Team FADSO vandt det allerførste DTU RoboCup med robotten James.

"Nu kan man købe noget, der er færdigt, og i stedet fokusere på det, man er god til – nemlig programmeringen."
Anders Stengaard Sørensen, første vinder af DTU RoboCup i 1997.

"Det siger meget om, hvor robotteknologien har bevæget sig hen. Dengang jeg deltog, var der et meget begrænset udvalg af robotter – så hvis du ikke havde den del, du stod og skulle bruge, blev du nødt til at bygge den selv. Det krævede næsten en overmenneskelig tværfaglighed, fordi du både skulle håndtere en loddekolbe og mestre programmeringen. Derfor krævede det også et stort hold at skabe James."

Team FADSO bestod dengang af 20 mand, som gik sammen om at lave en mindre version af en robot, Anders Stengaard Sørensen havde udviklet. Den var for stor til konkurrencen, og det var derfor nødvendigt at bygge en ny fra bunden.

"Det behøver man jo ikke i dag. Nu kan man købe noget, der er færdigt, og i stedet fokusere på det, man er god til – nemlig programmeringen,“ siger Anders Stengaard Sørensen med slet skjult begejstring. Han ser det som en demokratisering af teknologien, at robotter er blevet så tilgængelige.

Foto: Mikal Schlosser

14-årige August Ljørring vandt DTU RoboCup i 2016. Han var den yngste vinder af cuppen nogensinde. Foto: Mikal Schlosser

Yngste vinder nogensinde

Hvis det havde været nødvendigt at kunne håndtere en loddekolbe for at kunne stille med den helt rigtige robot, havde August Ljørring næppe vundet DTU RoboCup sidste år. Han var med sine 14 år den yngste vinder af cuppen nogensinde, og han stillede op med en trehjulet Legorobot, som han selv havde designet og bygget.

Det gav ham mulighed for at bruge energien på sin absolutte spidskompetence: kodningen.

Han lægger ikke skjul på, at han er meget perfektionistisk, og derfor blev sengetiderne heller ikke helt passet i dagene før konkurrencen. I ugen op til konkurrencen var banen nemlig sat op på DTU, og deltagerne kunne fintune og teste programmeringen, inden det hele gik løs – og han kom alle dage efter skole og blev til langt ude på aftenen.

At han havde en chance for at vinde DTU RoboCup 2016, indså han først ved pointgivningen i finalen. I første runde fik han 22 point og i anden 17 – tilsammen mere end dobbelt så mange point som andenpladsen fik.

"Jeg blev rigtig glad og stolt over at vinde og slå de andre," siger han om sejren og forsikrer, at han også stiller op i år, så han kan forsvare titlen:

"Det har motiveret mig meget til at komme videre med at udvikle robotter selv. Men det bliver lidt lettere i år, fordi jeg kan genbruge meget af kodningen."

I den internationale elite

Da DTU RoboCup blev afviklet første gang i 1997, var det med inspiration fra USA – og håbet var, at konkurrencen kunne profilere DTU i robotdagsordenen. Selvom folkene bag har ladet sig inspirere af de bedste i verden, har DTU Elektro prøvet at holde konkurrencen på et beskedent niveau, fortæller Ole Ravn.

"Det er jo ikke et svimlende beløb, der er tale om. Førstepladsen vinder kun 4000 kroner," uddyber han. Det står i stærk kontrast til MBZIRC 2017, Mohamed Bin Zayed International Robotics Challenge, der fandt sted i Abu Dhabi i marts, hvor DTU var med som det eneste skandinaviske universitet - og vandt sølv med deres selvkørende robot. Her lød den samlede førstepræmiesum på godt to mio. dollar.

At DTU har kvalificeret sig til en robotkonkurrence sammen med den absolutte elite, ser Ole Ravn som en sejr i sig selv.

"Til gengæld har det haltet lidt med DTU-vindere i DTU RoboCup. Sidste år kom en af de studerende hen til mig og sagde, at skoleeleverne blev nødt til at have deres egen kategori fremover, hvis vores egne studerende også skulle have en chance for at vinde noget," griner han.

Måske af samme årsag er der i år på DTU Elektro blevet oprettet et specialkursus med navnet ’Winning Robot Competitions’, som skal klæde de studerende bedre på til konkurrencen.