Photo: CATEC, Fundación Andaluza para el Desarollo Aeroespacial

EU-projekt skal udvikle nye eksperter i flyvende robotter

torsdag 14 jan 21

Kontakt

Matteo Fumagalli
Lektor
DTU Elektro
93 56 22 36

Fakta

AERO-TRAIN, Aerial Robotic Training
Marie Skłodowska-Curie Innovative Training Network

Deltagere:

  • DTU Elektro (projektleder)
  • Luleå Tekniska Universitet, Sverige
  • Universidad de Sevilla, Spanien
  • Eidgenoessische Technische Hochschule Zürich, Schweiz
  • Università Degli Studi di Napoli Federico II, Italien
  • Fundació Eurecat, Spanien
  • Fundación Andaluza para el Desarrollo Aeroespacial, Spanien
  • WideFind AB, Sverige
  • Tampereen Korkeakoulusäätiö Sr, Finland
15 unge forskere skal gennem et nyt stort EU-projekt uddannes til at udvikle droner til små flyvende robotter, der kan vedligeholde vindmøller, broer og anden vigtig infrastruktur.

I de kommende tre år vil i alt 15 ph.d.-studerende blive uddannet til at udvikle intelligente flyvende robotter gennem et nyt Marie Skłodowska-Curie Innovative Training Network. Målet er, at dronerne både skal kunne gennemføre inspektion af infrastruktur som broer, vindmøller eller store fabriksanlæg og lave forskellige vedligeholdelsesopgaver. 

”De flyvende robotter skal med andre ord kunne operere både med sensorer og en robotarm, så de ikke blot kan iagttage eksempelvis en revne, men også er i stand til at reparere den,” siger lektor Matteo Fumagalli, DTU Elektro, der leder det store projekt. 

Kunstig intelligens og samarbejde
Videnskabeligt kræver det en indsats inden for tre hovedområder. Det første er intelligent mekatronik, som kombinerer mekanik, elektronik og informationsteknologi. De to andre områder er kunstig intelligens til de flyvende robotter og samarbejde mellem mennesker og robotter. 

”Dronerne skal udvikles, så de fremover ikke blot kan flyve tæt på infrastrukturen, men også manøvrere et værktøj stabilt med en robotarm. Derudover skal deres evne til at fungere som et autonomt system styrkes, da de ikke vil blive styret af en menneskelig pilot, men selv skal kunne manøvrere rundt også under udfordrende forhold som eksempelvis i blæsevejr eller dårligt lys, hvor det kan være svært for de flyvende robotter at udføre nøjagtige vedligeholdelsesopgaver,” siger Matteo Fumagalli.

Derudover er der to store forskningsmæssige opgaver, dels i forhold til at udstyre dronen med kunstig intelligens, og dels i at sikre, hvordan nye teknologier som augmented reality og mixed reality kan anvendes i kommunikationen mellem menneske og maskine, den flyvende robot. 

Tanken er nemlig, at dronen skal fungere i samarbejde med en menneskelig ekspert, der under dronens inspektion kan vurdere de skader, den finder, og derefter instruere dronen om, hvordan vedligeholdelsen skal foretages.  Det stiller høje krav til effektiviteten af kommunikationen mellem drone og menneske. 

Tiltrækker de bedste 
I projektet deltager flere virksomheder som partnerorganisationer. Et af målene er nemlig at få udfyldt det hul, der i dag eksisterer mellem industriens behov og den forskning, der er hidtil er sket inden for området.  

Projektet er netop startet og skal som det første have ansat de femten nye ph.d.-studerende. I alt tre af de nye unge forskere vil blive tilknyttet DTU.

”Et Marie Curie ph.d.-projekt er meget prestigefyldt inden for forskningsverdenen og noget af det bedste, man kan opnå. Vi regner derfor med i løbet af de kommende måneder at kunne ansætte nogle af verdens dygtigste unge hoveder til at løse de forskningsopgaver, der er knyttet til projektet,” siger Matteo Fumagalli.

De 15 ph.d.-studerende kommer til at gennemgå et omfattende uddannelsesprogram, hvor de får viden om de forskellige teknologier, der skal anvendes for at løse opgaven.