Sector development project Circular construction and building sector, Technical University of Denmark, DTU. Photo Shutterstock.

Cirkulært byggeri sikrer bedre udnyttelse af ressourcer

torsdag 14 okt 21

Kontakt

Lisbeth M. Ottosen
Professor, sektionsleder for Materialer og Holdbarhed
DTU Byg
45 25 22 60

Kontakt

Mads H Odgaard
Chefkonsulent
AFRI
26 25 80 52

Kontakt

Peter Aagaard Brixen
Kommunikationspartner
AKM
45 25 01 39

Sektorudviklingsrapport

DTU har udarbejdet sektorudviklingsrapporten om cirkulært byggeri med input fra Danske Arkitektvirksomheder, FRI og SEGES/Landbrug & Fødevarer.

Læs hele rapporten.

Få mere information om cirkulært byggeri i DTU´s tema om bæredygtighed.

Byggebranchen belaster klimaet

Byggeri og produktion af byggematerialer står for betydelige udledninger af drivhusgasser. Det anslås, at disse udledninger udgør 5-12 procent af verdens samlede CO2-udledning. Stigende urbanisering og den voksende middelklasse betyder, at verden får behov for at bygge mere, end der har været bygget i de sidste 4.000 år. Det skaber pres på ressourcerne. Byggeri anvender 50 procent af de materialer, vi udvinder.  Flere steder i byggebranchen forventer virksomhederne stigende problemer med at få tilstrækkelige forsyninger med visse materialer, som f.eks. tilslag til beton i hovedstadsområdet.

Desuden skaber byggeri og produktion af byggematerialer store mængder affald. Størstedelen af byggematerialer fra byggeri, der er revet ned, genbruges ikke, men nedgraderes og genanvendes: Biobaserede materialer bliver omsat til energi ved forbrænding, metal smeltes om og bruges i nye varer, og de tunge materialer som beton og tegl nedknuses og anvendes som for eksempel bærelag under veje. I EU udgør byggeaffald 35 procent af den samlede affaldsmængde.
I mange industrialiserede lande, inklusive Danmark, udnyttes bygningsmassen dårligt. Tidligere undersøgelser har vist, at 50 procent af beboerne vurderer, at de bor for stort. Hertil kommer, at mange bygninger står ubrugte hen eller kun anvendes i korte tidsrum i løbet af dagen. Dermed er nytteværdien af de meget store investeringer i bygninger relativt lille.

En sektorudviklingsrapport fra DTU anbefaler at byggesektorens aktører går sammen om store testprojekter og skalering af cirkulært byggeri.

Cirkulært byggeri hvor materialer, hele komponenter, eller hele bygningsdele genanvendes, spiller en central rolle i omstillingen til en mere bæredygtig anvendelse af naturens ressourcer. En sektorudviklingsrapport fra DTU konkluderer, at der er brug for en plan for, hvilke kvalitetskrav der skal stilles til genanvendte materialer og komponenter. Der er samtidig brug for udvikling af testmetoder, uddannelse og efteruddannelse for at sætte fart på udbredelsen af cirkulært byggeri. Rapporten er udarbejdet med input fra en række eksperter og aktører i den danske byggebranche.

”Direkte genbrug af byggekomponenter vil betyde et mindre træk på naturressourcer til produktion af nye materialer. Samtidig bevarer og udnytter det de ressourcer, som allerede er i det eksisterende byggeri. Og gevinsten er større, jo højere niveau vi genanvender materialerne på, for eksempel ved at renovere byggeri eller genanvende hele moduler i nye bygninger,” siger Lisbeth M. Ottosen, professor og sektionsleder i Materialer og Holdbarhed på DTU Byg.

Efterspørgsel på cirkulært byggeri mangler

I sektorudviklingsprojektet peger 30 aktører i sektoren i ind- og udland på, at der mangler en klar og vedvarende efterspørgsel, der kan drive markedet for cirkulært byggeri. Det gælder både for byggematerialer og byggeprocesser. Det skyldes dels, at markedet er nyt, dels at de cirkulære principper endnu ikke er implementeret i udbudsregler, standarder, certificeringer og bekendtgørelsen om farlige stoffer.

"Direkte genbrug af byggekomponenter vil betyde et mindre træk på naturressourcer til produktion af nye materialer. Og gevinsten er større, jo højere niveau vi genanvender materialerne på."
Lisbeth M. Ottosen, professor DTU Byg.

Stadig flere arkitekter, ingeniører og bygherrer eksperimenterer med cirkulært byggeri. De forsøger at tænke ind fra første dag, at byggeaffald ikke skal ende i deponi eller som fyldstof under motorvejen, men anvendes i byggeriet. Men indtil videre bliver det mest ved pilotprojekterne, viser sektorudviklingsrapporten.

En anden melding fra sektoren er, at der også er store udfordringer på leverandørsiden. Udviklingen af et marked for en ny teknologi er typisk afhængig af både en efterspørgsel, der kan drive udviklingen, og af en leverandørside, der konstant afprøver nye produkter og processer og gradvist driver risikoen ned, så flere på både efterspørgsels- og leverandørsiden tager del i udviklingen af markedet.

Denne rolle på leverandørsiden er i Danmark aktuelt taget af nogle mindre arkitektvirksomheder. De større arkitektvirksomheder, bygherrer og entreprenører ser meget positivt på denne indsats, men de mellemstore og store arkitektvirksomheder er imidlertid optaget af andre vigtige dagsordener. Sektorudviklingsrapporten konkluderer at det er et strukturelt problem, at der mangler de klassiske udviklere af markedet på leverandørsiden til at sætte skub i udvikling og skalering af cirkulært byggeri.

Fem anbefalinger om cirkulært byggeri

Sektorudviklingsrapporten giver fem overordnede anbefalinger til en plan for cirkulært byggeri, som skal stå på 5 grundpiller:

  • Renovering af eksisterende byggeri skal være et hovedomdrejningspunkt, men indsatsen skal også omfatte nybyggeri.
  • Byggematerialer genanvendes på højeste niveau, dvs. genbrug af de materialer, der teknisk kan genbruges.
  • Store og synlige effekter af indsatsen inden for alle tre brændende platforme i byggeriet:  varig adgang til ressourcer, mindskning af affald og nedbringelse af CO2-emissioner.
  • Testprojekter skal give mulighed for test af nye rammebetingelser inden for lovgivning og det tekniske fælleseje, og som kan danne teknisk baggrund for en egentlig skalering af cirkulært byggeri.
  • Danmark skal udvikles som Living Lab for hele verden, med en ambition om at medvirke til at løfte internationale udfordringer gennem forskning og innovation.
 

Forskning og innovation

Sektorudviklingsrapporten rummer også anbefalinger til forskning og innovation, som er forudsætningen for at det cirkulære byggeri kan udvikles. Anbefalingerne går dels på at udvikle metoder til at dokumentere byggekomponenters kvalitet med ikke-destruktive test, et forskningsprojekt som DTU Byg har sat i gang med støtte fra Innovationsfonden og Realdania. Derudover anbefaler parterne bag rapporten, at der forskes i at udvikle metoder til at vurdere miljøpåvirkninger af byggeri, og på at skabe teknisk viden om genbrug og udvikling af cirkulære processer.

Byggeriets rolle i bæredygtig omstilling

Cirkulært byggeri er en strategi for byggesektoren, hvor energiforbrug og genanvendelsesmuligheder er afgørende for valg af materialer og metoder. Genbrug er tænkt ind, allerede inden materialerne bliver brugt første gang. Strategien skal føre til at ønsket om vækst bliver afkoblet fra brug af naturressourcer, så det nedbringer samfundets samlede klima- og miljøbelastning. Omstillingen til cirkulær økonomi er baseret på tre strategier:

  • Skabe cirkulære ressourcestrømme gennem genbrug og genanvendelse.
  • Forlænge materialernes brugsbrugsfaser gennem reparation og renovering.
  • Reducere brugen af naturlige ressourcer og maksimere effektiviteten i produktionsprocesser.

Omstillingen til cirkulær økonomi er kompleks på grund af branchens afgørende betydning for miljø, økonomi og sociale aspekter i samfundet. Cirkulært byggeri medfører store forandringer i branchen, alle aktører i værdikæden skal involveres, og der er brug for forskning, nytænkning og innovation, hvis omstillingen for alvor skal slå igennem.

Den grundlæggende udfordring i cirkulært byggeri er, at økonomisk vækst skal gøres mulig, samtidig med at byggesektoren bruger færre primære ressourcer. Det er derfor nødvendigt, at materialer og komponenter bliver bevaret med højest mulig værdi så længe som muligt. Ved at genbruge hele bygningsdele bevarer byggeriet de økonomiske værdier og den energi, der er brugt til at bearbejde råmaterialer og fremstille de enkelte bygningsdelene.