Digitaliseringen af vores energisystemer har øget behovet for et bedre overblik over de mange data og deres anvendelsesmuligheder. Samtidig er hensynet til større cybersikkerhed vokset. Ny platform vil imødekomme dette behov.
Energisystemer er forsynet med en stor mængde sensorer, der genererer tilsvarende store mængder data. Sensorerne er væsentlige for at kunne overvåge og optimere enkelte dele af systemet. Hidtil har der dog ikke været en metode, der ved at integrere hele informations- og kommunikationsteknologi-infrastrukturen (IKT) med datastyringen i de fysiske energisystemer kan forbedre det samlede forsyningsnet.
Et nyt forskningsprojekt vil koble en stor indsigt og viden om de fysiske energisystemer, sektorerne i energiproduktionen - for eksempel offshore-vindenergi - samt transporten af energi i elnettet med viden om IKT-infrastruktur og data livscyklus. På den måde skabes det bedste grundlag for at kunne træffe fremtidige beslutninger på energiområdet.
”Vores mål er at skabe en beslutningsplatform, som kan anvendes af alle aktører inden for energibranchen. Den skal integrere data skabt i hele energisystemets livscyklus fra planlægning til drift og vedligeholdelse, baseret på indsigten i systemerne som cyber-fysiske,” siger seniorforsker Guangya Yang, DTU Elektro, der står i spidsen for det store projekt.
Indsigten i livscyklus for data er en væsentlig del af arbejdet, så de to cirkler for henholdsvis energi og data kommer til at spille sammen. Det handler både om indhentning, behandling og lagring af data, hvor især cybersecurity spiller en væsentlig rolle.
”En hurtigere omstilling til mere bæredygtige energisystemer er vigtig for at nå 2030-målet om reduktion af klimagasser. De digitale sammenhængende energisystemer kan hjælpe os godt på vej, og derfor vil vi med platformen fjerne nogle af de hurdler, der kan være for udbredelsen,” siger Guangya Yang.
Digital tvilling af hele energisystemet
En af vejene frem mod platformen er digitale tvillinger, der er en digital kopi af virkeligheden. Der findes allerede digitale tvillinger til optimering af enkelte dele af energisystemet, eksempelvis til at udarbejde nye og bedre vindmøllevinger. Men der mangler digitale tvillinger med fokus på systemintegration og interoperabilitet, der inkluderer transformationen af for eksempel vindmøllens eller solens energi til at kunne anvendes i elnettet og distribueres til den enkelte forbruger. Det vil det nye projekt nu tage fat på.
Derudover vil viden inden for mange andre aspekter blive inddraget for at sikre en fremtidig større udbredelse af digitale sammenhængende energisystemer. Det omfatter bl.a. hele politik- og businessområdet, hvor ændringer i de gældende regler kan være nødvendige for at gøre en øget digitalisering både mulig og økonomisk interessant.
Projektet ledes af DTU, der står i spidsen for et internationalt konsortium med deltagelse af de dygtigste aktører inden for digitale energiløsninger. Det er både førende universiteter i Holland, Norge, England, Frankrig og Italien og en række store virksomheder og organisationer som Électricité de France, Siemens Gamesa, og Dansk Energi.
15 nye forskere ansættes
Undervejs i projektet vil der blive uddannet 15 nye unge forskere, som skal have kompetencer inden for energisystemer og digital databehandling.
”Vi glæder os til i de kommende måneder at ansætte de unge forskere. De bliver ansat med det meget prestigefyldte Marie Curie-stipendium, så vi vil kunne tiltrække de klogeste hoveder på området,” siger Guangya Yang.
Projektets meget ambitiøse mål om at skabe en samlet platform vil blive suppleret med offentliggørelse af delresultater undervejs. Håbet er på den måde at anspore både energileverandører og forsyningsvirksomheder til at gå i gang med en øget digitalisering af de sammenhængende energisystemer.
Når projektet er færdigt om fire år, vil den nye platform blive offentliggjort som open acces, så beslutningstagere i alle dele af energibranchen får adgang til den.